Valg af tæppe

Når du skal vælge tæppe er der især 3 forhold, som har betydning for tæppets egenskaber.
Luven
Luven er det garn, der udgør tæppets overflade. Luven kan fås opskåret eller uopskåret, lang eller kort. Jo tættere luv, des mere slidstærkt og rengøringsvenligt er tæppet.
Uld eller kunstfibre
Tæppets luv kan bestå af uld eller kunstfibre. Begge dele er lige naturlige til tæpper. Hvad man vælger afhænger af, hvor tæppet skal bruges. Kunstfibre er mindre tilbøjelige til at optage fugt og er meget slidstærke. Uld har en god indbygget elasticitet, som gør dem bløde og får tæppet til at ’rejse’ sig igen.
Bagsiden
Tæppets bagside er lige så vigtig for komfort og slidstyrke som den synlige overflade. De fleste tæpper har en skumbagside. Hvis den er tyk og blød, bliver tæppet blødt at gå på. Bagsidens materiale, tykkelse og fasthed har også betydning for tæppets slidstyrke.